L’accompagnement
Sprøde brød med løgmarmelade og lakrids
¼ daggammelt hvedebrød
1 spsk. rapsolie
Havsalt
Løgmarmelade
150 g rødløg
½ dl cidereddike
50 g sukker
½ dl vand
1 knsp. lakridspulver eller en stang lakridsrod
Havsalt og friskkværnet peber
Skær brødet ud i helt tynde skiver, og læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp skiverne med rapsolie, og drys med salt. Bag brødskiverne i ovnen ved 180 grader i 5-7 min., indtil de er helt gyldne og sprøde. Servér de sprøde brød med lidt løgmarmelade på til osten.
Løgmarmelade
Pil rødløgene og snit dem fint på langs. Kom løg, eddike, sukker og vand i en gryde, bring det i kog og lad det koge i ca. 20 min., indtil det er kogt sammen til en tæt løgkompot. Tag gryden af varmen, og smag til med lakridspulver, salt og friskkværnet peber til marme- laden har lige den balance og smag, du ønsker.