L’accompagnement

Bagte, syltede artiskokker med rosmarin

Om denne ret
Flotte og dekorative er de. Artiskokkerne, som franskmændene holder så meget af. Her er de bagte og syltede og lige til at servere til osten.
10 personer
Ingredienser & tilberedning

12-14 stk. violet artiskok

1 helt frisk hvidløg

10 kviste rosmarin

½ dl olivenolie

3 spsk. æbleeddike

Havsalt og friskkværnet peber

Fjern de yderste blade på artiskokkerne, så der kun er bunden og de inderste blade tilbage. Skær artiskokkerne igennem og skrab fimrehårene af med en ske. Læg de halve artiskokker i et fad med skærefladen opad. Skær det pillede hvidløg i grove stykker, og skyl rosmarinen i koldt vand. Kom hvidløg, rosmarin i små kviste, olie, eddike, salt og peber hen over artiskokkerne. Vend det hele godt rundt. Sæt artiskokkerne i ovnen og bag dem i 25-30 min. ved 140-150 grader. Vend lidt rundt i artiskokkerne, mens de bager, så de bliver bagt ens. Tag artiskokkerne ud, lad dem køle lidt af og servér som tilbehør til osten.