Plateau de fromage
Så er det damernes tur
Det feminine ostebord med elegancen og finessen for bordenden. Her er der ikke sparet på raffinementerne, men pyntet med smagsmæssige oplevelser.
-
1Se info Luk infoPrésident Emmental
En emmental kendes især på sine flotte huller. Denne er lagret i to måneder og har en nøddeagtig smag med lidt sødme.
-
2Se info Luk infoPrésident Rondelé med Hvidløg og Urter
Garonne i det sydvestlige Frankrig har de bedste hvidløg, og det kan man smage i denne flødeost, der også er tilsat urter.
-
3Se info Luk infoPrésident Brie portioner
Otte portioner brie pakket individuelt ind. Lige til madpakken, madkurven eller morgenbordet.
-
4Se info Luk infoPrésident Saint Morgon
Rødkitost fra Normandiet med en let fyldig og nøddeagtig smag og en dejlig cremet konsistens. En typisk fransk rødkitost!
Bagt selleri med sveske, mandel og blegselleri
1 knoldselleri
3 spsk. æbleeddike
3 spsk. koldpresset olie
Salt og friskkværnet peber
10 svesker
4 stængler blegselleri
50 g hele mandler
1 spsk. akaciehonning
Skræl og halvér knoldsellerien. Læg den i et ildfast fad. Smør det med lidt eddike, olie, salt og peber. Bag selle- rien i ovnen ved 180°C i 50-60 min.,indtil den er helt mør. Tag den ud af ovnen, og lad den køle af. Skær svesker, blegselleri og mandler ud i mindre stykker, og kom dem op i en skål. Marinér med olie, eddike, honning, salt og peber, og vend det hele godt rundt til en grov dressing. Skær den lune selleri ud i grove tern, og vend den i dressingen. Lad det trække 5-10 min., og smag evt. til med ekstra eddike, salt og peber.
Hjemmebagt knækbrød med Havreflager og koldpresset rapsolie
1 dl havregryn, alternativt speltflager
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 dl hvedemel
2 dl fuldkornshvedemel
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt
2 dl vand
1,25 dl koldpresset rapsolie
Hæld havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hvedemel, fuldkornshvedemel, bage- pulver og salt i en skål. Tilsæt vand og olie. Rør dejen godt sammen. Læg et stykke bagepapir på bordet, hæld halvdelen af dejen på papiret, og læg endnu et lag bagepapir ovenpå. Rul dejen tyndt ud (ca. 1-2 mm) mellem de to stykker bagepapir med en kagerulle, læg det hele over på en bageplade, og fjern det øverste
lag papir. Gentag med resten af dejen. Skær dejen ud
i firkanter, og bag knækbrødene i en forvarmet ovn i ca. 15 min. ved 180°C. Lad dem køle af på bagepladen.
Kom vand og sukker i en gryde, kog det op, så sukker- et opløses, og afkøl det. Skær æbler og pærer i tynde skiver på ca. 1 mm med et mandolinjern. Lad kerne- husene sidde i, da det ser smukt ud i de tørrede æbler og pærer. Dyp skiverne i den afkølede sukkerlage,
og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade. Sæt æblerne i en 80-100°C varm ovn,gerne på varmluft, og tør dem i ca. 1-11⁄2 time, indtil de er helt sprøde, dog uden at de tager farve. Lad dem afkøle, før du evt. pakker dem i et tætsluttende patentglas indtil brug.