Plat principal
Pasta med ostesauce, pinjekerner og ærter
En emmental kendes især på sine flotte huller. Denne er lige til at sætte på morgenbordet og nyde på en skive brød.
2 dl sødmælk
200 g Président Emmental (eller en anden gul ost fx comté)
300 g penne
100 g friske ærter (bælget vægt, frosne kan også bruges)
15 blade basilikum
50 g pinjekerner
Salt og friskkværnet peber
40 g friskrevet parmesan
Kog mælk op i en lille gryde, riv emmental groft og kom det meste i den varme mælk (gem lidt ost til at drysse over til sidst). Rør let rundt med et piskeris, til osten smelter, og det bliver til en let, cremet ostesovs. Tag gryden af varmen, og lad den stå lunt.
Kog pastaen til den er al dente. Hæld vandet fra, og lad pastaen blive i gryden. Vend den med den lune ostesovs, de friske ærter, hakket basilikum og pinjekerner.
Vend det hele grundigt rundt, og krydr til sidst med salt, friskkværnet peber og revet ost.
Servér pastaen med det samme, så den bevarer sin cremede konsistens og sprødheden i basilikum og ærter.