Afspil video

Plateau de fromage

Fransk passion

Nogle lækre franske oste og lidt godt tilbehør er bare sagen. Se videoen og find ud af, hvor nemt det er - hvis du altså får lov til at anrette i fred :-)
Lad dig inspirere af vores opskrifter på tilbehør nedenfor - eller find på dine egne.

  • 1
    Se info Luk info
    Président Saint Morgon

    Rødkitost fra Normandiet med en let fyldig og nøddeagtig smag og en dejlig cremet konsistens. En typisk fransk rødkitost!

  • 2
    Se info Luk info
    Président Comté

    Skøn ost fra alperne. Fremstillet af upasteuriseret mælk fra køer, der udelukkende har spist græs og hø. Stor og rund smag.

Ingredienser & tilberedning

Minitærter med tomater og chèvre

1 muffin-form til 12 muffins

Olivenolie

1 rulle færdig butterdej

300 g tomater f.eks. blommetomater

200 g Petits Chèvres Doux

2 kviste frisk rosmarin

Salt og peber

Tænd ovnen på 180 grader. Pensl muffin-formen med olie. Rul butterdejen ud og udstik den i 12 stykker med et glas på ca. 8 cm i diameter. Fordel dejen i formen. Skær tomater i kvarte. Skær gedeosten i mindre stykker og hak rosmarinen fint. Fordel halvdelen af osten i bunden af tær­terne. Top med tomater og rosmarin, og drys resten af osten over. Dryp lidt olivenolie over hver tærte og krydr med salt og peber. Bag tærterne i midten af ovnen i 35-40 min. til de er gyldne, og dejen er sprød.

Syltede grønne tomater

2 økologiske appelsiner

4 dl lagereddike

4 dl vand

400 g rørsukker

1 kanelstang

2-3 lavendelblomster (friske fra haven eller tørret)

15 peberkorn

1 kg grønne tomater

Skær appelsinerne i kvarte, og kog dem sammen med eddike, vand, rørsukker, kanel, lavendel og peberkorn. Skær tomaterne i kvarte og kom dem i lagen. Kog op og tag straks gryden af varmen. Hæld tomater og syltelage på et skoldet sylteglas, luk glasset til og sæt det på køl, hvor tomaterne trækker ca. 1 uge inden brug. Det kan stå ca. 6 mdr. uåbnet på køl. Spis tomaterne som tilbehør til ost eller andet, hvor der lige mangler lidt sur/sødt.

TIP: Hvis du ikke kan finde grønne tomater, kan du anvende cherry- tomater. I så fald skæres tomaterne i halve, og koges i kortere tid.

Små baguettes med malt og kastanje

15 g gær

8 dl lunkent vand

1½ dl yoghurt 10 %

2 spsk. maltsirup (fås i helsekostforretninger)

1 kg hvedemel

200 g fuldkornshvedemel

35 g salt

400 g grofthakkede kastanjer (kan købes frosne eller på dåse)

Dag 1
Opløs gæren i vandet. Tilsæt yoghurt og maltsirup, og rør godt rundt. Tilsæt hvedemel, fuldkornshvedemel og salt. Ælt dejen i 2-3 min. så den bliver glat og smidig. Tilsæt grofthakkede kastanjer, og ælt dejen i yderligere 2 min. Kom den færdigæltede dej i en stor, oliesmurt skål, og dæk den med husholdningsfilm. Sæt dejen i køleskabet i 24 timer.

Dag 2
Vend dejen ud på et let melet bord og del den i små aflange baguettes med en kniv. Rør kun let ved dejen, så den bevarer sin luftighed og smidighed. Løft forsigtigt brødene over på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 30-60 min. på køkkenbordet til dobbelt størrelse. Snit brødene let med en kniv, sæt dem i ovnen og bag dem ved 200 grader i 15-20 min., indtil de er sprøde og gyldne på overfladen. Afkøl brødene på en bagerist.