Plateau de fromage

Det festlige ostebord

Engang i mellem er det skønt at give den gas på alle tangenter. Her kan ost også være med. Find din indre pyntenisse frem og giv dig god tid til at anrette et mesterværk, dine gæster vil nyde og elske at spise.

  • 1
    Se info Luk info
    Président Petit Brie

    Skøn brie med en generøs og aromatisk smag. Osten er altid spiseklar men udvikler mere smag, jo ældre den bliver.

  • 2
    Se info Luk info
    Président Camembert i portioner

    Klassisk camembert skåret i otte stykker og indpakket individuelt. Nem måde at få god ostesmag på.

  • 3
    Se info Luk info
    Président Comté AOP

    Skøn ost fra Jurabjergene. Fremstillet af upasteuriseret mælk fra køer, der udelukkende har spist græs og hø. Dejlig rund og nøddeagtig smag.

  • 4
    Se info Luk info
    Président Sainte Maure

    Gedeost med flot tyndt lag hvidskimmel. Smagen udvikler sig fra frisk og mild til karakterfuld som osten modner.

  • 5
    Se info Luk info
    Président Le Bleu Gourmet

    En blåskimmelost, der er kraftig men ikke stærk, mild men ikke smagsløs og med en konsistens, der bare smelter på tungen.

Ingredienser & tilberedning

Tilbehør til ost

Kapersbær

Pistacienødder og salte mandler

Vindruer

Friske figner, ribs, hindbær, blåbær og brombær (når det er sæson)

Lufttørret skinke

Salami

Cornichoner

Krydderurter som fx rosmarin, salvie og timian

Figenmarmelade

Oliventapenader

Selv om du skruer op for anretningen, behøver det ikke at betyde, at tilbehøret bliver svært eller tidskrævende.

Her får du forslag til nemt tilbehør, der stadig smager skønt.

Oliventapenade

200 g sorte oliven uden sten

½ dl olivenolie

½ fed hvidløg

1 ansjosfilet (kan undlades)

1 spsk. balsamico

Salt og friskkværnet peber

Kom oliven, olie, hvidløg, ansjos og balsamico i en blender eller foodprocessor og blend det hele sammen til en grov tapenade.

Smag den til med salt og peber, kom tapenaden i en skål og servér den til osteanretningen.