Plateau de fromage
Påske i Loire
Regionen omkring Loire er hjem for de fleste franske gedeoste. Men det afholder ikke Loires beboere fra at smage på alle de andre oste og kom- binere dem med sødt, salt, surt og syrligt i en herlig symbiose.
-
1Se info Luk infoPrésident Palet de Chèvre
Lille gedemælkscamembert, der som ung har en mild smag. Som osten modner, bliver den mere cremet og smager af mere.
-
2Se info Luk infoPrésident Rondelé med Valnød
De bedste valnødder kommer fra Dordogne og giver denne friske flødeost en delikat og balanceret smag af nødder.
-
3Se info Luk infoPrésident Petit Brie
Skøn brie med en generøs og aromatisk smag. Osten er altid spiseklar men udvikler mere smag, jo ældre den bliver.
-
4Se info Luk infoSociété Roquefort AOP
Klassiker af upasteuriseret fåremælk og lagret i bjerggrotter - som en ægte roquefort skal. Raffineret og salt smagsoplevelse.
Bagte figner med salvie, citron og honning
12 friske figner
12 salvieblade
1 usprøjtet citron
2 spsk. akaciehonning
Salt og friskkværnet peber
Lav et lille kryds i toppen af fignerne og giv dem et tryk på siderne, så de åbner sig lidt. Sæt fignerne i et ildfast fad og stik et salvieblad ned i hver af fignerne og drys fintrevet citronskal hen over. Hæld citronsaft og honning på fignerne og krydr med salt og peber. Sæt fignerne i en forvarmet ovn ved 180 grader og bag dem i 8-10 min., til de falder lidt sammen og tager smagen fra salvie og citron til sig. Tag fignerne ud af ovnen og servér dem lune til osten.
Fennikelkompot med appelsin og rosmarin
1 rødløg
3 fennikel
1 dl cider eddike
75 g sukker
1 appelsin (usprøjtet)
1 kvist rosmarin
1 dl vand
Havsalt og friskkværnet peber
Pil og snit rødløget fint. Snit ligeledes fennikel fint, skyl det i koldt vand og lad det afdryppe grundigt. Kom løg, fennikel, eddike, sukker, saften fra appelsinen, fintrevet appelsinskal, rosmarin og vand i en gryde. Bring det i kog og lad det koge i ca. 20 min. til en tæt kompot. Tag gryden af varmen, og smag til med salt og peber, til kompotten har den balance af sødme og syre, som du gerne vil have. Servér den afkølede kompot til osten.
Blomkålssalat med bladselleri og hasselnød
1 blomkål
3 stængler bladselleri
25 g hasselnødder
3 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. honning
Havsalt og friskkværnet peber
3 spsk. æbleeddike
Lidt blandede krydderurter (f.eks. kørvel og bredbladet persille)
Tag de grønne blade af blomkålen og kassér dem. Riv blomkål på
et rivejern ellers snit det helt fint, så du får helt fint “blomkåls-sne”, og kom det i en skål. Skyl bladsellerien og snit den i helt fine strimler. Knus eller hak hasselnødderne let. Bland blomkål, bladselleri og hasselnødder, og marinér det med rapsolien, honning, salt, peber og lidt æbleeddike. Skyl og hak krydderurterne og bland dem i salaten. Servér den friske salat til ostene som et godt modspil til den lidt søde garniture.