Plat principal

Moules frites

Om denne ret
Moules frites er en klassiker på bistroens menukort, men du kan også nemt lave retten selv. Køb friske blåmuslinger hos din fiskehandler – og du er godt på vej mod bølgeskvulp på stranden og masser af god smag.
4 personer
Président Rondelé med Hvidløg og Urter

Garonne i det sydvestlige Frankrig har de bedste hvidløg, og det kan man smage i denne flødeost, der også er tilsat urter.

Se info Luk info
Ingredienser & tilberedning

1-1,5 kg muslinger

1 skalotteløg

1 fed hvidløg

½ fennikel

2 spsk. olivenolie

5 kviste timian

1 bundt bredbladet persille

3 dl hvidvin

75 g Président Rondelé med hvidløg og urter

Vask muslingerne grundigt i koldt vand, så al sand kommer ud.

Pil skalotteløg og hvidløg, hak løgene og fennikel fint.

Tænd kogepladen og sæt en gryde på, kom olie og urter i gryden og lad den sautere i 1-2 min., til det falder lidt sammen, dog uden at tage farve. Kom muslingerne op i gryden, tilsæt hvidvin og damp muslinger under låg i 3-5 min., til de alle sammen har åbnet sig. De, der ikke har åbnet sig, kasseres. Hæld væden fra muslingerne op i en blender sammen med Rondelé, og blend til en homogen suppe/sauce.

Hæld saucen ud over muslingerne i gryden og vend det hele godt rundt.

Tag gryden af varmen og server muslingerne med det samme med noget af bouillonen og hakket persille på toppen, server med godt brød og pommes frites til.