Apéritif & Entrée

Grøntsagsmuffins med ost

Om denne ret
Dejlige muffins med brie og grøntsager. De er gode som tilbehør til suppe og salat, til brunch eller som eftermiddagssnack.
Du kan også bruge andre typer ost, fx en brie eller blåskimmelost i tern.
4 personer
Président Comté

Skøn ost fra alperne. Fremstillet af upasteuriseret mælk fra køer, der udelukkende har spist græs og hø. Stor og rund smag.

Se info Luk info
Ingredienser & tilberedning

10 g salt

3 dl vand

400 g hvedemel

1 spsk. honning

35 g smør

100 g Président Comté

1 æg

200 g revne grøntsager (gulerod, courgette, græskar, selleri eller andre rodfrugter)

25 g gær

Hæld vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt mel, honning og salt, og ælt det hele godt sammen. Ælt blødt smør ind i dejen, og lad den herefter hæve i en time.

Lav en fordybning i dejen, kom æg, revet comté og de revne grøntsager i fordybningen, og ælt dette ind i dejen.

Del dejen op i små boller, og kom dem i muffinforme. Lad dem hæve en time i formene inden bagning.

Bag formene i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min., indtil de er gyldne på toppen og gennembagte. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af på en rist.