Salades
Grønkålssalat med granatæble og hasselnødder
Om denne ret
En frisk og sprød salat, der giver et godt modspil til de lidt fede oste.
4
personer
Ingredienser & tilberedning
80 g ribbet grønkål
1 granatæble
1 spsk. æbleeddike
25 g hasselnøddekerner
1 spsk. koldpresset rapsolie
Havsalt og friskkværnet peber
Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i koldt vand, og afdryp den i en sigte. Snit grønkålen helt fint, og kom den i en skål. Halvér granatæblet, og bank kernerne ud med en ske. Vend grønkål og granatæble i eddike, grofthakkede hasselnødder, olie, salt og peber, og smag til, så balancen er helt rigtig. Anret salaten i en skål, og servér med det samme.