Salades
Blomkålssalat med bladselleri og hasselnød
Om denne ret
En dejlig frisk salat, der både hører hjemme på ostebordet og som tilbehør til en hovedret.
10
personer
Ingredienser & tilberedning
1 blomkål
3 stængler bladselleri
25 g hasselnødder
3 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. honning
Havsalt og friskkværnet peber
3 spsk. æbleeddike
Lidt blandede krydderurter (f.eks. kørvel og bredbladet persille)
Tag de grønne blade af blomkålen og kassér dem. Riv blomkål på et rivejern ellers snit det helt fint, så du får helt fint “blomkåls-sne”, og kom det i en skål. Skyl bladsellerien og snit den i helt fine strimler. Knus eller hak hasselnødderne let. Bland blomkål, bladselleri og hasselnødder, og marinér det med rapsolien, honning, salt, peber og lidt æbleeddike. Skyl og hak krydderurterne og bland dem i salaten. Servér den friske salat til ostene som et godt modspil til den lidt søde garniture.