Afspil video

Plateau de fromage

Fransk kunst

Det tager ganske kort tid at skabe et kunstværk af et bræt med nogle lækre franske oste og godt tilbehør. Se vores video og lad dig inspirere af vores opskrifter. Vi kalder det fastfood på fransk!

  • 1
    Se info Luk info
    Président Terroir

    En flot orange og cremet rødkitost fra Normandiet med en fyldig smag. Hører naturligt hjemme på ostebordet.

  • 2
    Se info Luk info
    Président Spidsbrie

    En klassisk brie med et tyndt lag hvidskimmel. Osten er skåret af en tre kg brie og er derfor ekstra cremet.

  • 3
    Se info Luk info
    Rondelé med valnød

    De bedste valnødder kommer fra Dordogne og giver denne friske flødeost en delikat og balanceret smag af nødder.

Ingredienser & tilberedning

Grillede asparges med vinaigrette

18 grønne asparges

1 spsk olivenolie

1 bundt kørvel

Vinaigrette

1 spsk vineddike

2 spsk olivenolie

1 tsk grovkornet sennep

1 tsk flydende honning

Knæk den nederste træede ende af aspar­gesene før de pensles med olie og lægges på en grill eller en varm grillpande. Vend dem efter ca. 2 min. Grill dem ca. 4 min. i alt. Fordel aspargesene på et fad.

Rør ingredienserne til vinaigretten sammen og dryp over aspargesene. Top med kørvel.

Kompot af tørrede figner, honning, stjerneanis og rødløg

1 rødløg

10 tørrede figner

3 spsk. honning

2 stjerneanis

Salt og peber

½ dl æbleeddike

Pil og halver rødløget og snit det i helt fine skiver. Skær fignerne med skræl ud i grove tern. Kom honning og stjerneanis op i en gryde, sæt det på komfuret ved middel varme, og lad honningen blive varm og karamelliseret. Tilsæt løg og figner, drys med lidt salt og peber, og lad det hele karamellisere i honningen et par min., uden det brænder på. Tilsæt eddike, og lad det koge ind i løg og figner, indtil du har en tæt kompot. Tag kompotten af varmen, og lad den køle af. Kom den i et glas, og servér til osten.

Brødsticks med oliven

3 dl vand

25 g gær

1 spsk salt

50 g friskrevet Comté

250 g durummel

150 g fint speltmel

50 g sorte oliven uden sten

Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt, Comté og durummel. Kom spelt­mel i dejen og ælt godt igennem. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Tænd ovnen på 225 grader. Slå dejen ned på et meldrysset bord og ælt hakkede oliven i dejen. Del dejen i 20 stykker og tril til tynde pølser. Sno dejen let og læg sticks’ene på en bageplade med bagepapir. Bag i 8-10 min. til de er sprøde og gyldne.