Tomme de Savoie IGP

Raffineret og rustik. Denne klassiker fra Alperne er højdepunktet på ethvert ostebord.

Vidste du at?

Tomme de Savoie er en klassisk fransk ost, der er fremstillet i Savoyen i det østlige Frankrig siden 1650. Denne Tomme de Savoie kommer fra det lille mejeri Pochat & Fils, der er grundlagt i 1919. Det er tredje generation, der driver mejeriet i dag. Mejeriet er især kendt for deres mange egnsoste, især Tomme de Savoie og Reblochon. IGP-mærket er en kvalitetsbeskyttelse, der sikrer ostens tilhørsforhold til egnen.

Osten er fremstillet af termiseret mælk. Her har vi en raffineret ost med et rustikt udseende. Tomme de Savoies overflade er dækket af en naturlig grå- og hvidskimmel, som man ikke skal lade sig afskrække af (skorpen er ikke spiselig). Selve ostemassen har en flot lys, gul farve. Smagen er mild, cremet og samtidig fyldig med en anelse syrlighed. Konsistensen er kompakt og elastisk.

Fakta om osten

Ingredienser
Termiseret MÆLK, salt, osteløbe, mælkesyrekultur.

Type: Gul ost
Mælk: Termiseret komælk
Land: Frankrig
Område: Savoie
Lagring: 30 dage
Energi: 1498 KJ / 361 Kcal
Fedt: 29 g
heraf mættede fedtsyrer: 22 g
Kulhydrater: 1,3 g
heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 24 g
Salt: 1,6 g
Styrke:

Smag
Let syrlig og cremet