Plat principal

Soupe à l’oignon gratinée

Om denne ret
Klassisk fransk løgsuppe med grillede ostebrød. Servér som frokost eller forret. Den gør særlig godt på en kølig efterårsdag.
4 personer
Président Emmental

En emmental kendes især på sine flotte huller. Denne er lagret i to måneder og har en nøddeagtig smag med lidt sødme.

Se info Luk info
Ingredienser & tilberedning

6 store løg

2 fed hvidløg

10 g smør

5 timiankviste

Havsalt

Friskkværnet peber

1½ liter vand eller tynd hønsebouillon

1 usprøjtet citron

Grillede ostebrød:

8 skiver hvedebrød

1 spsk. olivenolie

100 g Président Emmental

Salt

Friskkværnet peber

Pil løg og hvidløg, halver løgene, og snit dem fint. Smelt smørret i en stor gryde, og kom løg, hele hvidløg og timiankviste heri, og lad det sautere stille og roligt, indtil løgene begynder at karamellisere og tage lidt farve. Tilsæt salt og peber, og lad løgene sautere i 2-3 min. mere. Tilsæt så vand eller bouil­lon, og lad suppen koge i 20 min. på lavt blus.

Tilbered ostebrødene, mens suppen simrer. Pensl brødskiverne med olivenolie og sæt dem på en ovnrist og sæt dem i ovnen under grillen i ca. 1 min, så skiverne bliver sprøde og gyldne. Tag brødene ud og drys dem med revet Emmental og sæt dem under grillen igen i ca. 30-60 sek., så osten lige smelter.

Når suppen er kogt færdig, smages den til med citronsaft og fintrevet citronskal og evt. lige lidt mere salt og peber. Spis suppen rygende varm med de grillede ostebrød, enten nede i suppen eller ved siden af.