Rejser
Skønhedsindkøb i Paris
På apoteket Citypharma har de Paris’ største udvalg af alle de skønne apotekermærker som: Avène, Bioderma, La Roche Posay, Uriage, Klorane, Embryolisse, Caudalie og mange, mange flere til byens laveste priser. De af mærkerne, som også kan købes i Danmark, ligger generelt 50% under de danske priser hos Citypharma – og til tider endnu billigere – hvilket gør det til en fristende leg at proppe rigtig meget ned i de røde indkøbskurve. Apoteket er et utroligt besøgt sted af parisere, turister, og modebranchens utallige individer, der har Citypharma som fast shoppested, når de gæster byen under modeugerne.
Her er altid proppet med mennesker, og visse dage føles det som om, at her er lige så mange kunder, som der er cremer på hylderne. Man får dog hurtigt sans for at åle sig igennem mængderne og at svømme imod strømmen i de smalle gange.
Citypharma ligger i Rue Du Four nr. 28 i det sjette arrondissement. Métro: Saint Germain des Prés og Mabillon. Åbningstider: Mandag – fredag 8.30-20.00. Lørdag 9.00 – 20.00.
Tekst: www.mettesparis.wordpress.com
Billede 1 og 2 af T.Klya / CC