Plateau de fromage

Påske i Provence

Lavendel og vinmarker. Solen sætter sit præg på gastronomien i Provence. Her er alle de friske, tørre og krydrede smags- oplevelser, der har gjort “Cuisine de Soleil“ til en verdensberømthed. Kombinér med klassiske oste som Tomme de Savoie og Roquefort, og du er godt på vej.

  • 1
    Se info Luk info
    Président Emmental

    En emmental kendes især på sine flotte huller. Denne er lagret i to måneder og har en nøddeagtig smag med lidt sødme.

  • 2
    Se info Luk info
    Rondelé med hvidløg og urter

    Garonne i det sydvestlige Frankrig har de bedste hvidløg, og det kan man smage i denne flødeost, der også er tilsat urter.

  • 3
    Se info Luk info
    Président Brie portioner

    Otte portioner brie pakket individuelt ind. Lige til madpakken, madkurven eller morgenbordet.

  • 4
    Se info Luk info
    Président Camembert

    Camembert fra Normandiet med en mild smag, der bliver mere fyldig og cremet efterhånden som osten modner.

  • 5
    Se info Luk info
    Président Saint Morgon

    Rødkitost fra Normandiet med en let fyldig og nøddeagtig smag og en dejlig cremet konsistens. En typisk fransk rødkitost!

Ingredienser & tilberedning

Oliventapenade

200 g sorte oliven uden sten

1⁄2 dl olivenolie

1⁄2 fed hvidløg

1 ansjosfilet (kan undlades)

1 spsk. balsamico

Salt og friskkværnet peber

Kom oliven, olie, hvidløg, ansjos og balsamico i en blender eller foodprocessor og blend det hele sammen til en grov tapenade. Smag den til med salt og peber, kom tapenaden i en skål og servér den til osten.

Sprøde brød med løgmarmelade og lakrids

1⁄4 daggammelt hvedebrød

1 spsk. rapsolie

Havsalt

Løgmarmelade

150 g rødløg

1⁄2 dl cidereddike

50 g sukker

1⁄2 dl vand

1 knsp. lakridspulver eller en stang lakridsrod

Havsalt og friskkværnet peber

Skær brødet ud i helt tynde skiver, og læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp skiverne med rapsolie, og drys med salt. Bag brødskiverne i ovnen ved 180 grader i 5-7 min., indtil de er helt gyldne og sprøde. Servér de sprøde brød med lidt løgmarme- lade på til osten.

Løgmarmelade

Pil rødløgene og snit dem fint på langs. Kom løg, eddike, sukker og vand i en gryde, bring det i kog og lad det koge i ca. 20 min., indtil det er kogt sammen til en tæt løgkompot. Tag gryden af varmen, og smag til med lakridspulver, salt og friskkværnet peber til marme- laden har lige den balance og smag, du ønsker.

Syltede grønne tomater med appelsin, kanel og lavendel

2 økologiske appelsiner

4 dl lagereddike

4 dl vand

400 g rørsukker

1 kanelstang

2-3 lavendelblomster (friske fra haven eller tørret)

15 peberkorn

1 kg grønne tomater

Skær appelsinerne i kvarte, og kog dem sammen med eddike, vand, rørsukker, kanel, lavendel og peberkorn. Skær tomaterne i kvarte og kom dem i lagen. Kog op og tag straks gryden af varmen. Hæld tomater og syltelage på et skoldet sylteglas, luk glasset til og sæt det på køl, hvor tomaterne trækker ca. 1 uge inden brug. Det kan stå ca. 6 mdr. uåbnet på køl. Spis tomaterne som tilbehør til ost eller andet, hvor der lige mangler lidt sur/sødt.

Tip: Hvis du ikke kan finde grønne tomater, kan du anvende cherry- tomater. I så fald skæres tomaterne i halve, og koges i kortere tid.