Afspil video

Plateau de fromage

Fransk jul

Kan man sige jul og fast food i samme sætning? Naturellement! Lad dig inspirere her til julens flotteste bord. Vælg nogle gode oste og kombinér med f.eks. lidt oliven, paté, grønkålssalat og godt brød. Voilá – vi kalder det fast food på fransk.

  • 1
    Se info Luk info
    Président Petit Brie

    Skøn brie med en generøs og aromatisk smag. Osten er altid spiseklar men udvikler mere smag, jo ældre den bliver.

  • 2
    Se info Luk info
    Président Comté

    Skøn ost fra alperne. Fremstillet af upasteuriseret mælk fra køer, der udelukkende har spist græs og hø. Stor og rund smag.

  • 3
    Se info Luk info
    Rondelé med hvidløg og urter

    Garonne i det sydvestlige Frankrig har de bedste hvidløg, og det kan man smage i denne flødeost, der også er tilsat urter.

Ingredienser & tilberedning

Grønkålssalat med granatæble og hasselnødder

80 g ribbet grønkål

1 granatæble

1 spsk. æbleeddike

25 g hasselnøddekerner

1 spsk. koldpresset rapsolie

Havsalt og friskkværnet peber

Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i koldt vand, og afdryp den i en sigte. Snit grønkålen helt fint, og kom den i en skål. Halvér granatæblet, og bank kernerne ud med en ske. Vend grønkål og granatæble i eddike, grofthakkede hasselnødder, olie, salt og peber, og smag til, så balancen er helt rigtig. Anret salaten i en skål, og servér med det samme.

Bagte peberfrugter med appelsin, cider og mynte

4 røde peberfrugter

2 spsk. olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

2 spsk. cidereddike

1 tsk. akaciehonning

2 usprøjtede appelsiner

10-15 mynteblade

Til dressing: 2 spsk. Olivenolie

Gnid peberfrugterne med lidt olivenolie og salt, læg dem i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 200 grader i 15 min. Vend dem et par gange, mens de bager. Tag peberfrugterne ud (de skal være let brankede), og kom dem straks i en plastikfrysepose og luk den til. Når peberfrugterne har ligget i ca. 10 min. og dampet i posen, har skindet løsnet sig. Pil skind og kerner af peberfrugterne med en urtekniv. Pisk olie, eddike, honning, salt og peber sammen til en dressing. Tilsæt fintrevet appelsinskal og saften fra 2 appelsiner til dressingen og til sidst hakket mynte. Skær peberfrugterne ud i strimler og vend dem i dressingen. Lad dem gerne trække i 3-4 timer, inden de serveres og spises som tilbehør til ostene.